Farvel til en musikalsk troldmand

Farvel til en musikalsk troldmand

Farvel til en musikalsk troldmand

# HG Nyheder

Farvel til en musikalsk troldmand

Som han står der og smiler på billedet og med tasken på ryggen, skulle man tro, at Peter har første skoledag. Men desværre for os her i Herringe-Gestelev har vores mangeårige organist i stedet haft sidste arbejdsdag. Peter har fået nyt job tættere på sin bopæl, og tiden var altså inde til at han skulle videre.

Efter 11 gode år siger vi derfor TAK for samarbejdet til Peter, der alle årene har været en god kollega, der har gjort det dejligt og sjovt at gå på arbejde. Kirkegængere, personale og menighedsråd har altid oplevet ham i godt humør og med et særligt nærvær. Og så er Peter jo noget af en musikalsk troldmand!

Da han blev ansat, kunne hans erfaring på orglet ligge et meget lille sted, men vi valgte ham blandt mange ansøgere, fordi han med sin harmonika viste, at han har føling med både musikken og den særlige genre, som gudstjenesten er. Og som årene gik, udviklede Peter sin egen teknik med at spille orgel med fødderne og harmonika med hænderne på samme tid! 

Gennem årene har Peter haft mange musikalske legekammerater med til både koncerter og gudstjenester, og det var derfor meget passende, at han ved friluftsgudstjenesten Anden Pinsedag havde inviteret violinist Ditte Fromseier med til at sætte ekstra skønne toner på den gudstjeneste, som var Peters sidste her hos os.

Vi ønsker Peter alt det bedste fremover og håber, at han kan lokkes på besøg engang!


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed