Torsdagstanker

Torsdagstanker

Torsdagstanker

# HG Nyheder

Torsdagstanker

Om radiotavshed og åndelig prepping

 

Der har været lidt stille om torsdagen i et stykke tid. Sådan kan det gå, når hverdagen bare tromler derudaf. Så bliver man nødt til at prioritere. Og Torsdagstanker er altså røget lidt ned af listen, og der er blevet en skriftlig radiotavshed.

 

For nylig så jeg et videoklip om, hvordan bogstavelig radiotavshed skal undgås, hvis alt andet i samfundet svigter. To mænd bevæger sig rundt på Amager Fælled med en stor industrikuffert. Et sted på en plæne mellem træer og buske standser de og åbner deres kuffert. Kufferten indeholder et transportabelt radiostudie, komplet med mikrofoner, mixer og alverdens sendeudstyr. Det er Danmarks Radios nødsendeudstyr. De to DR-journalister rigger til, og så nærmer klokken sig 20, og der skal sendes radioavis.

 

3, 2, 1 – live! Radioavisen bliver sendt som normalt. Radioen prepper altså også.

 

Radioavisen er den måde, som flest kan få information på, hvis alle vores gængse nyhedskanaler er væk. En nødradio er derfor også standardudstyr i de fleste prepper-kasser. Måske også i din?

 

At preppe er at være forberedt på noget, som kommer. I kirken er vi også gode til at forberede os. Man kan sige, at kirkeåret fungerer som én lang forberedelse til sig selv. Her i november forbereder vi os på afslutningen. Afslutningen af kirkeåret har fokus på fremtiden og det, som vi kan gøre for at forberede os på den. Vi har også fokus på det, vi ikke kan gøre noget ved. Uanset hvor meget vi forbereder os, vil der altid være noget, vi ikke kan ændre på. Vi er nemlig ikke perfekte. Og uanset hvor godt et forråd, vi har samlet os, så ændrer det ikke på, hvilken værdi vi har som mennesker.

 

Jeg tænker tit på, at al den offentlige snak om prepping og kriseberedskab mangler et element. For hvordan prepper man åndeligt?

 

Det er faktisk den åndelige prepping, som vi i kirken ser ind i om ikke så længe. Om få uger er kirkeåret slut, og det begynder forfra som et hjul, der drejer. Den første tid på kirkeåret er advent. Advent er en forkortelse af det latinske ”Adventus Domini”, som betyder ”Herrens komme”. Oprindeligt var adventstiden en fastetid og en bod- og bedringstid. Det var i denne faste, at kristne skulle gøre sig klar til at kunne fejre Jesu fødsel ved at få ryddet op i alle de synder og ondskaber, som de havde ophobet.

 

Med reformationen er fastetiderne ophævet, fordi der ifølge Luther ikke kan opnås frelse ved (bods)handlinger men kun ved troen alene. Men det sætter jo kun endnu større fokus på, at der er brug for en åndelig forberedelse.

 

Adventstiden er derfor en tid, hvor der er plads til at reflektere over, hvordan man gerne vil give plads til den kommende juleglæde i sit liv. Og tager man den åndelige forberedelse til næste niveau, så er den åndelige prepping vigtig året rundt. Vi skal have åndeligheden med, når vi tænker på, hvordan vi skal klare os. Dåsetun, nødradio, vand og hygiejneartikler er bestemt vigtige, og man kan klare sig længe med et godt hjemmeberedskab.

 

Men de usynlige behov vil også melde sig på et tidspunkt, enten i form af psykologiske eller åndelige spørgsmål: ”Hvordan har jeg det i denne usikre situation?” ”Hvordan kommer jeg videre herfra?” ”Hvad er mon meningen med, at alting er vendt på hovedet lige nu?” ”Er der en mening med noget?”

 

Der vil sikkert komme mange andre spørgsmål dumpende, og de afhænger altid af den, de kommer til. Så derfor bør der i min optik også være fokus på det åndelige, når vi prepper. Det kan i kristen sammenhæng være andagtsrum eller samtaler, det kan være bønspraksis eller stille eftertænksomhed, alene eller i fællesskaber.

 

Jeg plejer at sætte en overskrift for adventstiden hvert år. Bare sådan for mig selv og mine overvejelser i forberedelsestiden. I år bliver mit spørgsmål: Hvad er ånd?

Har du et adventsspørgsmål klar? Ellers kan du nå det endnu. Det er aldrig for sent at forberede sig.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed